Dit netselskab er det selskab, der drifter og ejer de kabler, der transporterer strømmen fra producenten til din stikkontakt. Dit netselskab er bestemt ud fra din adresse, og du kan derfor heller ikke selv vælge hvilket netselskab du har.
På kortet nedenfor kan du finde det netselskab, der driver distributionsnettet i dit område, og dermed finde ud af, hvem dit netselskab er.
Skulle du stadig være i tvivl om, hvem din netudbyder er, kan du også logge ind på Eloverblik.dk og finde alle nødvendige oplysninger om både hvem dit elselskab og dit netselskab er.
Kilde: Elberegner.dk
Netselskaber - også kaldt forsyningsselskaber, ejer og er ansvarlige for at drive elnettet inden for et bestemt geografisk område. Det er dermed også dem, som har ansvaret for at levere din strøm frem til din bolig. Der er omkring 60 forskellige netselskaber i Danmark, men der er altså kun ét selskab, der kan levere strøm til lige præcis din adresse.
Du køber derimod din strøm af dit elselskab - som os hos Zapp Energy.
Mange har tendens til at blande netselskabernes og elselskabernes funktioner sammen, hvilket er forståeligt, men det er vigtigt at huske på, at de er to forskellige.
Netselskabet sørger for at levere strøm til dit hjem og de sørger også for at vedligeholde og udbygge elnettet, så du altid har en stabil elforsyning.
Elselskaberne derimod, er der mange at vælge mellem. Her kan du vælge alle udbydere, og du har mulighed for at skifte elselskab, f.eks. hvis du ønsker billigere el.
På din elregning bliver du opkrævet på vegne af dit elselskab, dit netselskab og Energinet.
Selvom det er til netselskabet, du betaler til, er det elselskabet, der opkræver dig på vegne af netselskabet.
Det er Energinet, der ejer det overordnede elnet i Danmark. Under Energinet findes der flere forskellige netselskaber, som hver især er ansvarlige for forskellige netområder.
Du kan skifte dit elselskab, men du kan ikke skifte dit netselskab, der transporterer strømmen frem til din bolig.
Gennemskuelig fakturering
Få en gennemskuelig præsentation af dine regninger, herudover kan du nemt betale regninger med Mobilepay eller opsætte Betalingsservice direkte i appen.
Nem opsætning og integration
Opkoblingen til din hjemmemåler tager ganske få minutter. Herudover tilbyder vi integration med Monta og Solar Manager, så du kan se din ladestander eller solceller direkte i appen.