Når der kommer strøm ud af dine stikkontakter, betaler du både for selve strømmen og for transporten af strømmen frem til din bolig.
Prisen for transport af el kaldes også nettarif, og prisen varierer afhængigt af, hvilket netselskab du har. Derudover kommer prisen også an på, hvornår på døgnet du bruger strømmen.
Nettariffen varierer i løbet af døgnet og året. Tidligere var nettariffen den samme, uanset hvornår på døgnet strømmen blev brugt. I dag er det ændret, således at prisen for transport af strøm varierer afhængigt af tidspunktet på døgnet.
Du vil opleve, at prisen på transport af el er højere i visse timer, mens den er billigere i andre.
Hvordan kan det så være? Prisen på transport af el er fastsat efter, hvornår elnettet er mest belastet. Det betyder, at prisen er høj i perioder, hvor mange bruger strømmen samtidig. Eksempelvis omkring aftensmadstid, hvor de fleste er hjemme fra arbejde og forbereder mad i køkkenet.
Lad os se nærmere på, hvad transport af el koster, og hvordan du kan drage fordel af denne viden.
I januar 2023 blev en ny tarifmodel indført, som de fleste netselskaber i Danmark nu benytter. Denne model kaldes Tarifmodel 3.0, fordi prisen for transport af el nu varierer inden for tre tidsperioder i løbet af døgnet.
Det er dyrest at få transporteret strøm i timerne fra kl. 17 til 21, mens det er billigst om natten fra kl. 24 til 06. Nedenfor kan du se, hvordan transportpriserne fordeler sig for en kunde i N1’s forsyningsområde:
Om vinteren er nettariffen og prisen for transport af strøm dyrere, da vi typisk har et højere elforbrug i denne periode og dermed belaster elnettet mere, fordi vi opholder os mere indendørs.
Fra oktober til april vil du opleve højere tariffer på din regning end fra april til september. Du kan se dit netselskabs aktuelle tariffer her
Tarifmodel 3.0 er blandt andet indført for at give jer forbrugere incitament til at flytte forbruget til de billigste timer, hvor elnettet ikke er lige så belastet.
Dette gælder uanset om du har en fast eller variabel elaftale. Vores bedste råd er, at du er opmærksom på, hvornår på døgnet du bruger strøm.
Med en variabel elaftale fra Zapp Energy, hvor du afregnes time for time, er der gode muligheder for at spare penge på den månedlige elregning, hvis du planlægger dit forbrug efter, hvornår transportprisen er lav.
I de seneste år er presset på elnettet øget i takt med elektrificeringen af vores samfund, herunder anvendelsen af grønne varmekilder som el-opvarmede varmepumper og elbiler, og vi har generelt et højere elforbrug end tidligere.
En anden vigtig faktor er det strømtab, der sker, når strømmen transporteres fra A til B, som typisk er størst over lange afstande. Stigende elpriser betyder, at elnetselskaberne står over for større økonomiske tab som følge af strømtab.
Nettarifferne varierer i Danmark og afhænger af, hvilket netselskab du tilhører. Du kan finde dit netselskab her.
Prisen for transport af strøm udgør kun en del af din samlede elregning. Hvor stor en del transportprisen udgør, afhænger af, hvor god du er til at planlægge dit forbrug. Typisk vil transport og afgifter udgøre mellem 40-50% af den samlede pris. Du kan se, hvordan elprisen er sammensat her.
Gennemskuelig fakturering
Få en gennemskuelig præsentation af dine regninger, herudover kan du nemt betale regninger med Mobilepay eller opsætte Betalingsservice direkte i appen.
Nem opsætning og integration
Opkoblingen til din hjemmemåler tager ganske få minutter. Herudover tilbyder vi integration med Monta og Solar Manager, så du kan se din ladestander eller solceller direkte i appen.
Gennemskuelig fakturering
Få en gennemskuelig præsentation af dine regninger, herudover kan du nemt betale regninger med Mobilepay eller opsætte Betalingsservice direkte i appen.
Nem opsætning og integration
Opkoblingen til din hjemmemåler tager ganske få minutter. Herudover tilbyder vi integration med Monta og Solar Manager, så du kan se din ladestander eller solceller direkte i appen.