SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Elaftaler ved Zapp Energy ApS, CVR-nr. 44 64 92 25

Gældende fra 1. maj 2024

1 DEFINTIONER

1.1 Følgende definitioner finder anvendelse i disse salgs- og leveringsbetingelser:

”Betingelserne” definerer disse salgs- og leveringsbetingelser for Leverandøren

”Elaftale” definerer aftalen om en abonnementsløsning imellem Leverandøren og Kunden, hvorunder Leverandøren mod betaling fra Kunden leverer el til Kunden med løbende afregning

”Elmåler” definerer enhver elmåler, der er installeret på Kundens adresse i overensstemmelse med gældende regler

”Energinet” definerer Energinet, CVR-nr. 28 98 06 71, der er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og som har ansvar for at forsyningen når ud til energiselskaber

”Forbrugsstedet” definerer den adresse, hvortil Leverandøren ifølge Elaftalen skal levere elektricitet

”Kunden” definerer den virksomhed eller forbruger, der placerer en bestilling ved og/eller modtager leverancer under en Elaftale fra Leverandøren

”Leverandøren” definerer Zapp Energy ApS, CVR-nr. 44 64 92 25

”Netselskabet” definerer det Netselskab, som har aftaler om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet i det område, hvor elektriciteten under Elaftalen skal leveres

"Ordrebekræftelse” definerer Leverandørens skriftlige bekræftelse på modtagelse af bestilling af en Elaftale

”Part/Parterne” definerer Leverandøren og Kunden henholdsvis hver for sig og samlet

”Service” definerer den service, Leverandøren udfører i forbindelse med en Aftale, herunder arbejdstid forbundet med support og vejledning pr. telefon, e-mail og chat

”Tilslutningsbestemmelser” definerer de tilslutningsbestemmelser, der er gældende for den adresse, hvortil elektriciteten under Elaftalen skal leveres

2 ANVENDELSE

2.1 Betingelserne gælder for alle elleverancer inklusive netydelse (distribution) fra Leverandøren.

2.2 Betingelserne udgør en integreret del af Elaftalen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Elaftalen og Betingelserne, har Elaftalens bestemmelser forrang.

2.3 Andre betingelser, herunder Kundens salgs- og leveringsbetingelser, finder kun anvendelse, såfremt Leverandøren skriftligt accepterer dette.

2.4 Der kan kun ske afvigelse fra en bestemmelse i Betingelserne, såfremt Leverandøren forud har afgivet skriftlig accept herpå.

2.5 Leverandøren er berettiget til at ændre Betingelserne med minimum en måneds varsel. Herefter vil de korrigerede Betingelser finde anvendelse på alle leverancer under Elaftalen, der leveres efter fristens udløb.

2.6 Leverandøren forbeholder sig retten til at ændre i de oplysninger, som Leverandøren i medfør af Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, skal give til Kunden inden Elaftalens indgåelse, hvis Kunden er forbruger. Leverandøren informerer om sådanne ændringer til ugunst for Kunden ved individuel kommunikation.

2.7 Ønsker Kunden ikke at fortsætte Elaftalen på de ændrede vilkår, kan Kunden opsige Elaftalen med virkning fra datoen, hvor ændringerne træder i kraft.

3 AFTALENS INDGÅELSE

3.1 Bestilling af Elaftaler foregår som udgangspunkt via Leverandørens webshop. Kvittering for modtaget bestilling fremsendes pr. e-mail.

3.2 Kundens bestilling af en Elaftale er først bindende ved Kundens modtagelse af Ordrebekræftelse.

3.3 Leverandøren er ikke ansvarlig for eventuelle typografiske fejl og beregningsfejl i Aftaler, salgsdokumenter, prislister, accept af tilbud, fakturaer eller lignende informationer afgivet af Leverandøren. Leverandøren forbeholder sig retten til at korrigere sådanne fejl.

3.4 Leverandøren tager forbehold for udgåede typer af Elaftaler eller for tekniske forhold, der forhindrer Leverandøren i at levere en Elaftale. Leverandøren underretter Kunden, såfremt den valgte Elaftale er udgået efter bestillingstidspunktet.

4 FORTRYDELSESRET

4.1 Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for Leverandørens forretningssted kan Kunden, såfremt denne er forbruger, træde tilbage fra Elaftalen inden 14 dage fra Elaftalens indgåelse (fortrydelsesret). Kunden skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til Leverandøren om, at Kunden ønsker at fortryde Elaftalen. Kunden kan vælge at benytte standardformularen i Forbrugeraftalelovens bilag 3. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.

4.2 Hvis en Elaftale allerede er påbegyndt ved Kundens fortrydelse, vil Kunden være forpligtet til at betale samtlige omkostninger for den strøm, der er leveret indtil Elaftalens ophør.

5 FORHOLDET MELLEM KUNDEN OG NETSELSKABET

5.1 Det er en betingelse for Leverandørens levering af elektricitet til Kunden, at Kunden har en aftale om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet med sit lokale Netselskab. Forholdet mellem Kunden og det lokale Netselskab er reguleret af Netselskabets til enhver tid gældende Tilslutningsbestemmelser. Netselskabet forestår transport af den leverede energimængde fra højspændingsnettet til Forbrugsstedet. I forhold til sit lokale Netselskab skal Kunden især være opmærksom på følgende vilkår:

a) Netselskabet har ansvaret for en tilfredsstillende spændingskvalitet og kan afbryde elforsyningen i tilfælde af nødvendige arbejder på det kollektive elforsyningsnet.

b) Kunden skal give Netselskabet uhindret adgang til el-anlæg, herunder Elmåler og elinstallationer på Kundens ejendom i forbindelse med eftersyn, afprøvning, aflæsning, kontrol, reparation og udskiftning af el-anlæg mv. samt afbrydelse af elforsyning.

c) Er elforsyningen til Kundens ejendom blevet afbrudt, og skal der ske genåbning, skal Kunden sørge for, at alle elektriske apparater på Kundens ejendom er slukkede, inden genåbningen finder sted.

d) Netselskabet kan til enhver tid foretage kontrolaflæsning af Elmåler og hjemhente forbrugsdata.

e) Kunden skal straks underrette Netselskabet, hvis der er tegn på, at Elmåleren viser forkert data.

f) Kunden kan få oplysning om Netselskabets behandling af personoplysninger på Netselskabets hjemmeside og i Tilslutningsbestemmelserne. Netselskabet bruger personoplysninger for at kunne levere sikker og pålidelig forsyning af elektricitet til alle Kunder. Netselskabet behandler bl.a. personoplysninger, når det varsler afbrydelser, foretager målerbytter eller måler Kundens elforbrug.

5.2 Det en forudsætning for Elaftalen, at Kunden til enhver tid opfylder sit lokale Netselskabs betingelser for tilslutning til og anvendelse af det kollektive elforsyningsnet, for at Leverandøren kan overholde sine forpligtelser efter Elaftalen og i medfør af Betingelserne.

5.3 Leverandøren har fuldmagt til at repræsentere Kunden i forbindelse med leverandørskiftet over for Energinet og Netselskabet.

6 MÅLING OG MÅLEDATA

6.1 Netselskabet skal bære ansvaret for Elmåleren, herunder relevant måleudstyr, og indestå for målingernes korrekthed. Hvis Kunden eller Leverandøren får mistanke om, at de gennemførte målinger ikke er korrekte, retter Leverandøren om nødvendigt henvendelse til Netselskabet med henblik på en afklaring.

7 PRISER

7.1 Leverandørens anførte priser er i danske kroner og er bruttopriser, inklusive moms. Oplysninger om aktuelle priser, tariffer, gebyrer m.v. fremgår af Leverandørens hjemmeside energy.zapp.dk/vilkår, og udleveres i øvrigt efter anmodning ved henvendelse til Leverandøren.

7.2 Leverandøren forbeholder sig retten til at justere prisen uden forudgående meddelelse, såfremt der sker ændring i afgifter og omkostninger til Netselskabet, banker, postdistributionsselskaber eller lignende, ændringer i valutakurs, transportudgifter, told, skatter, gebyrer, tariffer, afgifter, produktændringer, prisændringer hos leverandører, prisændringer på el eller såfremt offentlige myndigheder implementerer minimumspriser eller ved ændret lovgivning, regulering eller praksis samt for at imødekomme inflation regnet fra den 1. januar 2017 (indeks 100) eller for at skabe incitament til at reducere/ændre energiforbruget eller incitament til en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af Elaftalen.

7.3 Ændringerne iværksættes med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning.

8 GEBYRER

8.1 Leverandøren anvender bl.a. følgende typer af gebyrer som led i håndteringen af Elaftalen:

·        Afbrydelses- og genåbningsgebyrer

·        Betalingsgebyrer

·        Rykker- og inkassogebyrer

·        Betalingsaftalegebyrer

8.2 De aktuelle gebyrer kan findes på Leverandørens hjemmeside energy.zapp.dk/gebyrer. Bemærk at de fleste gebyrer opkræves pr. registreret Elmåler.

8.3 Leverandøren forbeholder sig retten til at ændre i eksisterende gebyrer, herunder at indeksregulere dem, samt at indføre nye gebyrer, såfremt dette måtte findes påkrævet og rimeligt. I begge tilfælde vil Kunden blive varslet herom i overensstemmelse med gældende lovgivning.

9 BETALINGSBETINGELSER

9.1 Leverandøren afregner Elaftalen i overensstemmelse med den i Elaftalen anførte fremgangsmåde. Endelig afregning sker på grundlag af det faktisk målte elforbrug, når Leverandøren har modtaget måledata fra Netselskabet.

9.2 For forbrugere gælder følgende betalingsbetingelser:

9.2.1 Betaling kan ske med Betalingsservice, MobilePay eller indbetalingskort. Eventuelle administrationsgebyrer fremgår af Elaftalen.  

9.2.2 Regninger fra Leverandøren er påført oplysning om sidste rettidige betalingsdato samt hvortil, betaling skal ske.

9.2.3 Ved for sen betaling er Leverandøren berettiget til at opkræve den til enhver tid gældende procesrente fra 30 dage efter betalingsfristens udløb.

9.3 For erhvervsdrivende gælder følgende betalingsbetingelser:

9.3.1 Betaling kan ske med VISA/Mastercard, Dankort, MobilePay eller faktura.

9.3.2 Fakturaer forfalder til betaling 8 dage fra fakturadatoen, medmindre andet forud skriftligt er accepteret af Leverandøren.

9.3.3 Leverandøren er berettiget til at annullere ventende nyindgåede Elaftaler eller standse leverancer under Elaftalen, indtil alle forfaldne betalinger er gennemført.

9.3.4 Ved for sen betaling er Leverandøren berettiget til at opkræve renter på 2% pr. måned fra dagen efter betalingsfristens udløb.

9.4Betaling anses for gennemført, når pengene er tilgængelige på den af Leverandøren anførte konto.

9.5 Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er Leverandøren berettiget til at opkræve gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer i overensstemmelse med gældende lovgivning.

9.6 Kunden er ikke berettiget til at foretage fradrag, modregning eller modkrav i betaling, medmindre det forud skriftligt er accepteret af Leverandøren.

9.7 Leverandøren kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som Kunden måtte have til Leverandøren eller til selskaber, som Leverandøren er koncernforbundet med.

9.8 Kunden skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata eller Netselskabets korrektion af måledata efter målefejl. Hvis måledata ikke foreligger eller er fejlbehæftede, afregnes Kunden ud fra et beregnet forbrug baseret på tidligere forbrug på Forbrugsstedet og Kundens tilsluttede brugsgenstande.

10 SIKKERHEDSSTILLELSE

10.1 Hvis der er grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos Kunden, kan Leverandøren stille krav til Kunden om kontant depositum, anfordringsgaranti fra Kundens bank eller anden tilfredsstillende sikkerhed som vilkår for at indgå en Elaftale eller som vilkår for fortsat levering under en Elaftale. Dette gælder også, selvom Kunden ikke aktuelt er i restance overfor Leverandøren.

10.2 Sikkerhedens størrelse må ikke overskride Leverandørens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling.

10.3 Leverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.

11 LEVERING

11.1 Leverandørens Elaftaler er inklusive balancekraft. Det betyder, at Kunden til enhver tid kan aftage el efter øjeblikkeligt behov. Leverandøren har dog ret til midlertidigt at ophøre med leverancen i de tilfælde, hvor Netselskabet afbryder forsyningen.

11.2 Leverandøren leverer den aftalte energimængde på det overordnede højspændingsnet i Kundens prisområde (øst henholdsvis vest for Storebælt).

11.3 Kvaliteten af elektriciteten, der leveres under Elaftalen skal opfylde de til enhver tid gældende kvalitetsspecifikationer i Netselskabets betingelser. Kunden forpligtes til at underrette Leverandøren om forhold, der kan have betydning for Leverandørens levering f.eks. forestående større ændringer i Kundens forbrug, ændring af Forbrugssted eller lignende.

12 SERVICE

12.1 Såfremt Kunden oplever problemer med modtagelse af elektricitet under Elaftalen, skal Kunden hurtigst muligt reklamere til Leverandøren.

13 OPSIGELSE OG OPHØR

13.1 Medmindre andet fremgår af Elaftalen, har Elaftaler hos Leverandøren ikke binding og kan derfor af Kunden opsiges på et hvilket som helst tidspunkt uden yderligere varsel.

13.2 Opsigelse kan ske ved skriftlig meddelelse til Leverandøren på energy@zapp.dk eller ved tilmelding ved anden el-leverandør.

13.3 For alle typer af aftaler, som Kunden bringer til ophør, er Leverandøren berettiget til at opkræve betaling for Kundens faktiske forbrug frem til tidspunktet for leveringens ophør.

13.4 Hvis Kunden flytter adresse fra Forbrugsstedet, er Kunden forpligtet til på forhånd at oplyse Leverandøren herom. Elaftalen fortsætter på den nye adresse (det nye Forbrugssted), medmindre Kunden samtidig opsiger Elaftalen. Prisen for Elaftalen på det nye Forbrugssted fastsættes til Leverandørens pris, der er gældende i det pågældende netområde, som Forbrugsstedet flytter til. Meddelelse om flytning skal gives til Leverandøren tidligst 2 måneder og senest 7 arbejdsdage inden flytningen. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Leverandøren straks underrettes herom.

14 OPHÆVELSE AF ELAFTALEN

14.1 Ophævelse, når Kunden er forbruger:

14.1.1 Såfremt Kunden er forbruger, kan Leverandøren ikke hæve Elaftalen om levering af elektricitet til Kunden eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

14.1.2 Leverandøren kan i stedet varsle ophævelse af Elaftalen om levering af elektricitet til Kunden, såfremt Leverandøren har stillet krav om sikkerhedsstillelse, og sikkerheden ikke er stillet inden for den af Leverandøren fastsatte frist. Elaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.

14.2 Ophævelse, når Kunden ikke er forbruger:  

14.2.1 Leverandøren kan hæve Elaftalen om levering af elektricitet til Kunden eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling eller som følge af Kundens misligholdelse af Elaftalen i øvrigt.

14.3 Kunden kan ikke kræve levering fra Leverandøren, hvis Leverandøren berettiget har hævet Elaftalen med Kunden, før Kunden har betalt det beløb, som Kunden skylder for Elaftalen og har stillet sikkerhed for betaling af den fremtidige levering.

15 AFBRYDELSE

15.1 Leverandøren kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til Kunden, når Elaftalen ophæves. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis Kunden modtager levering fra en anden el-leverandør. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen afholdes af Kunden.

16 SLUTAFREGNING

16.1 Leverandøren sender slutafregning til Kunden senest 6 uger efter Elaftalens ophør. Tilsvarende sender Leverandøren flytteafregning til Kunden senest 6 uger efter leveringsophør på det hidtidige Forbrugssted. Slut- og flytteafregning betragtes som altovervejende hovedregel som endelige saldoopgørelser.

16.2 Kundens rettigheder eller forpligtelser ifølge Elaftalen kan hverken helt eller delvist overdrages uden Leverandørens forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov. Leverandøren må uden Kundens samtykke gennemføre sådanne overdragelser til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interesseforbundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand, der opfylder betingelserne for at drive el-leverandørvirksomhed i Danmark.

17 ERSTATNING OG ANSVAR

17.1 Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i Betingelserne eller i Elaftalen mellem Parterne. Leverandøren er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i elnettet, ej heller for leverancens tekniske kvalitet, herunder spændingsniveau, frekvens og støjforhold. Leverandøren er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netselskabet, den systemansvarlige virksomhed, Energinet, eller den nordiske elbørs, Nord Pool.

17.2 Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for Kundens tab, herunder driftsomkostninger og tab af ordrer, indtægt, omsætning, tid, goodwill, offentlige tilskud eller andre indirekte tab eller skader, uanset årsagen hertil.

17.3 Leverandøren er uden ansvar for eventuelle tab, som Kunden måtte lide i kraft af, at denne tillige som erhvervsdrivende forsynes med/aftager elektricitet fra/på Forbrugsstedet. Kunden opfordres til at tegne driftstabsforsikring.

18 MISLIGHOLDELSE

18.1 Hvis en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til Elaftalen væsentligt, har den anden Part ret til at ophæve Elaftalen med øjeblikkelig virkning.

18.2 Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. Kundens manglende opfyldelse af Leverandørens krav om sikkerhedsstillelse eller ophør af Kundens aftale med sit lokale Netselskab. Hvis Kunden misligholder sine betalingsforpligtelser, er Leverandøren berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler. Hvis Kundens Netselskab eller den systemansvarlige virksomhed (Energinet) afbryder eller begrænser leverancerne til Kunden som følge af forhold, der ikke skyldes Kunden, betragtes dette ikke som misligholdelse af Elaftalen.

18.3 Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering, skal Leverandøren straks underrettes herom. Leverandøren kan i disse tilfælde forlange sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering under Elaftalen, dog ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov.

19 FORCE MAJEURE

19.1 I tilfælde af force majeure suspenderes Leverandørens og Kundens forpligtelser overfor hinanden i henhold til Betingelserne og/eller særskilt aftale, så længe force majeure består. Force majeure forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte Part skal straks skriftligt orientere den anden Part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet. Force majeure foreligger, hvis Leverandøren eller Kunden forhindres i at opfylde Elaftalen på grund af forhold, der indtræder efter Elaftalens indgåelse, og som er uden for den pågældende Parts kontrol. Force majeure kan især foreligge i tilfælde af nedennævnte forhold (ikke udtømmende):

·        Ekstraordinære naturkræfter, herunder jordskælv, stormflod og isvinter

·        Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig, borgerlig opstand eller terror

·        Brande, ildsvåde og hærværk

·        It-manipulation eller andre utilsigtede hændelser, som forårsager it-og kommunikationsnedbrud

·        Sammenbrud eller skade på El-anlæg, der ikke skyldes Netselskabets fejl eller forsømmelser

·        Umulighed med hensyn til at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører.

·        Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockouter

·        Forsyningsusikkerhed, herunder utilstrækkelig energiproduktion og/eller -import (varemangel)

·        Forhindringer relateret til pandemier, epidemier, veterinære sygdomme samt lignende forhold

19.2 Force majeure foreligger desuden, hvis en Part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske omkostninger kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Elaftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan Leverandøren ikke opfylde sine forpligtelser efter Elaftalen på grund af, at Netselskabet eller Energinet har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmissionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem Leverandøren og Kunden.

20 KUNDEKLAGER

20.1 Energiankenævnet

20.1.1 Hvis Kunden ikke er tilfreds med Leverandørens opfyldelse af Elaftalen, en afgørelse truffet af Leverandøren eller kundebehandlingen i øvrigt, kan Kunden henvende sig til Leverandørens kundeservice. Henvendelsen har ikke opsættende virkning og giver ikke udsættelse med betalinger mv., medmindre dette skriftligt aftales med Leverandøren. Leverandøren besvarer Kundens henvendelse snarest muligt og uden ugrundet ophold. Hvis Kunden fortsat er utilfreds, eller hvis Kunden ikke har modtaget svar på sin henvendelse inden én måned, kan Kunden klage over Leverandøren til Ankenævnet på Energiområdet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Telefon 41 71 50 00

post@energianke.dk

www.energianke.dk

Ankenævnet behandler civilretlige tvister mellem private forbrugere og energiselskaber.

20.2 Den fælleseuropæiske klageportal

20.2.1 EU-Kommissionens online klageportal (OTB) kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.

20.2.2 Klagen indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal Kunden angive følgende e-mailadresse: energy@zapp.dk

21 LOVVALG OG VÆRNETING

21.1 Tvister mellem Kunden og Leverandøren afgøres efter dansk rets almindelige regler. Enhver tvist der udspringer mellem Parterne som følge af Elaftalen eller Betingelserne anlægges som udgangspunkt ved Retten I Sønderborg som første instans.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Serviceaftaler og aftaler om el-refusion ved Zapp Energy ApS, CVR-nr. 44 64 92 25

Gældende fra 1. maj 2024

1 DEFINTIONER

1.1 Følgende definitioner finder anvendelse i disse salgs- og leveringsbetingelser:

”Aftale” definerer aftalen imellem Leverandøren og Kunden om Elrefusionsaftaler og Serviceaftaler

”Betingelserne” definerer disse salgs- og leveringsbetingelser for Leverandøren

”Elrefusionsaftale” definerer aftalen om en abonnementsløsning imellem Leverandøren og Kunden, hvorunder Leverandøren håndterer Kundens afgiftsrefusion af elafgift på Kundens ladestander(e) på elbiler, idet en Elrefusionsaftale alene kan tegnes af Kunder, der er berettiget til afgiftsrefusion

”Energinet” definerer Energinet, CVR-nr. 28 98 06 71, der er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og som har ansvar for at forsyningen når ud til energiselskaber

”Forbrugsstedet” definerer den adresse, hvortil Leverandøren ifølge Elrefusionsaftalen og Serviceaftalen skal levere sin ydelse, og hvor Ladestanderen er placeret

”Kunden” definerer den virksomhed eller forbruger, der bestiller en Aftale ved Leverandøren eller modtager levering under en Aftale

”Ladestander(en)” definerer den elbils-ladestander på Kundens Forbrugssted, som berettiger Kunden til refusion af elafgift

”Leverandøren” definerer Zapp Energy ApS, CVR-nr. 44 64 92 25

”Monta” definerer Monta-app’en, som er en app udbudt af Monta ApS, CVR-nr. 41 66 83 85 til håndtering af opladning af elbiler

”Netselskabet” definerer det Netselskab, som har aftaler om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet i det område, hvor elektriciteten under Elrefusionsaftalen skal leveres

"Ordrebekræftelse” definerer Leverandørens skriftlige bekræftelse på Kundens bestilling af en Aftale”Part/Parterne” definerer Leverandøren og Kunden henholdsvis hver for sig og samlet

”Serviceaftale” definerer den aftale, Leverandøren og Kunden indgår vedrørende Leverandørens forpligtelse til at udføre Service på Kundens Ladestander

2 ANVENDELSE

2.1 Betingelserne finder anvendelse på alle Aftaler og dermed forbundne ydelser, som udføres af Leverandøren.

2.2 Betingelserne udgør en integreret del af Aftalen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i Aftalen og Betingelserne, har Aftalens bestemmelser forrang.

2.3 Andre betingelser, herunder Kundens salgs- og leveringsbetingelser, finder kun anvendelse, såfremt Leverandøren skriftligt accepterer dette.

2.4 Der kan kun ske afvigelse fra en bestemmelse i Betingelserne, såfremt Leverandøren forud har afgivet skriftlig accept heraf.

2.5 Leverandøren er berettiget til at ændre Betingelserne med minimum en måneds varsel. Herefter vil de korrigerede Betingelser finde anvendelse på alle leverancer under Aftalen, der leveres efter fristens udløb.

2.6 Leverandøren forbeholder sig retten til at ændre i de oplysninger, som Leverandøren i medfør af Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, skal give til Kunden inden Aftalens indgåelse, hvis Kunden er forbruger. Leverandøren informerer om sådanne ændringer til ugunst for Kunden ved individuel kommunikation.

2.7 Ønsker Kunden ikke at fortsætte Aftalen på de ændrede vilkår, kan Kunden opsige Aftalen med virkning fra datoen, hvor ændringerne træder i kraft.

3 AFTALENS INDGÅELSE

3.1 Bestilling af Elrefusionsaftaler og Serviceaftaler foregår som udgangspunkt via Leverandørens webshop. Kvittering for modtaget bestilling fremsendes pr. e-mail.

3.2 Kundens bestilling af en Aftale er først bindende ved Kundens modtagelse af Ordrebekræftelse.

3.3 Leverandøren er ikke ansvarlig for eventuelle typografiske fejl eller beregningsfejl i Aftaler, salgsdokumenter, prislister, accept af tilbud, fakturaer eller lignende informationer afgivet af Leverandøren. Leverandøren forbeholder sig retten til at korrigere sådanne fejl.

4 FORTRYDELSESRET

4.1 Ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for Leverandørens forretningssted kan Kunden, såfremt denne er forbruger, træde tilbage fra Aftalen inden 14 dage fra Aftalens indgåelse (fortrydelsesret). Kunden skal inden udløbet af fortrydelsesfristen utvetydigt afgive en erklæring til Leverandøren om, at Kunden ønsker at fortryde Aftalen. Kunden kan vælge at benytte standardformularen i Forbrugeraftalelovens bilag 3. Er meddelelsen afsendt inden fortrydelsesfristens udløb, anses fristen for overholdt.

5 PRISER

5.1 Leverandørens anførte priser er i danske kroner og er bruttopriser, inklusive moms.

5.2 Leverandøren opkræver et opstartsgebyr på minimum 250 kr., såfremt Ladestanderen ikke er erhvervet hos Leverandøren eller et med Leverandøren koncernforbundet selskab, eller såfremt Ladestanderen er erhvervet brugt. Leverandøren kan ligeledes afvise at indgå en Aftale på grund af Ladestanderens type, fabrikant og alder.

5.3 Leverandøren forbeholder sig retten til at justere prisen uden forudgående meddelelse, såfremt der sker ændringer i valutakurs, transportudgifter, told, skatter, gebyrer, tariffer, afgifter, produktændringer, prisændringer hos leverandører, prisændringer på el eller såfremt offentlige myndigheder implementerer minimumspriser eller ved ændret lovgivning, regulering eller praksis samt for at imødekomme inflation regnet fra den 1. januar 2017 (indeks 100) eller for at skabe incitament til at reducere/ændre energiforbruget eller incitament til en mere effektiv kundeadfærd i forbindelse med administration af Aftalen.

5.4 Ændringerne iværksættes med forudgående varsel i overensstemmelse med gældende lovgivning.

6 BETALINGSBETINGELSER

6.1 Afregning af elrefusion under Elrefusionsaftalen varetages af Monta ApS og sker automatisk igennem Monta.

6.2 Den månedlige betaling for Serviceaftalen forudbetales for 30 dage ad gangen.

6.3 For forbrugere gælder følgende betalingsbetingelser:

6.3.1 Betaling kan ske med Betalingsservice, MobilePay eller Indbetalingskort. Eventuelle administrationsgebyrer fremgår af Aftalen.

6.3.2 Regninger fra Leverandøren er påført oplysning om sidste rettidige betalingsdato samt hvortil, betaling skal ske.

6.3.3 Ved for sen betaling er Leverandøren berettiget til at opkræve den til enhver tid gældende procesrente fra 30 dage efter betalingsfristens udløb.

6.4 For erhvervsdrivende gælder følgende betalingsbetingelser:

6.4.1 Betaling kan ske med VISA/Mastercard, Dankort, MobilePay eller faktura.

6.4.2 Fakturaer forfalder til betaling 8 dage fra fakturadatoen, medmindre andet forud skriftligt er accepteret af Leverandøren.

6.4.3 Leverandøren er berettiget til at annullere ventende nye bestillinger på Aftaler eller standse leverancer under Aftalen, indtil alle forfaldne betalinger er gennemført.

6.4.4 Ved for sen betaling er Leverandøren berettiget til at opkræve renter på 2% pr. måned fra dagen efter betalingsfristens udløb.

6.5 Betaling anses for gennemført, når pengene er tilgængelige på den af Leverandøren anførte konto.

6.6 Hvis betaling sker efter sidste rettidige indbetalingsdato, er Leverandøren berettiget til at opkræve gebyrer for rykkerskrivelser og andre nødvendige omkostninger til inddrivelse af restancer i overensstemmelse med gældende lovgivning.

6.7 Kunden er ikke berettiget til at foretage fradrag, modregning eller modkrav i betaling, medmindre det forud skriftligt er accepteret af Leverandøren.

6.8 Leverandøren kan foretage modregning med ethvert forfaldent tilgodehavende og enhver forfalden gæld, som Kunden måtte have til Leverandøren eller til selskaber, som Leverandøren er koncernforbundet med.

6.9 Kunden skal acceptere efterregulering af regningerne som følge af forsinket modtagelse af forbrugsdata.

7 SERVICEAFTALEN

7.1 Leverandøren er under Serviceaftalen forpligtet til at føre tilsyn med og sikre korrekt drift af Ladestanderen.

7.2 Kunden er forpligtet til at sikre, at Leverandøren altid har adgang til Ladestanderen, når Leverandøren finder det nødvendigt for at opfylde Serviceaftalen.

7.3 Såfremt Kunden oplever problemer med Ladestanderen, skal Kunden straks give meddelelse herom til Leverandøren.

7.4 Leverandøren forbeholder sig retten til at afgøre, om Kunden har krav på installatørbesøg i tilfælde af, at en Ladestander er defekt/mangelfuldt. Såfremt Ladestanderen eller en del heraf er defekt, og den pågældende effekt er omfattet af Serviceaftalen, udskifter en af Leverandøren antaget installatør Ladestanderen og monterer en ny Ladestander, såfremt dette er nødvendigt. Ladestanderen kan være af en anden type og/eller brugt, men vil levere tilsvarende effekt. Hvis fejlen skyldes selve installationen, internetnetværket eller et andet forhold, der ikke er omfattet af Serviceaftalen, kan installatøren tilbyde Kunden en løsning for Kundens regning ved Kundens direkte aftale med installatøren. Alle omkostninger til installatøren forbundet med fejl, der skyldes forhold, som ikke er omfattet af Serviceaftalen, herunder omkostninger til installatørende ved konstatering af sådanne fejl, er således Leverandøren uvedkommende og afholdes fuldt ud af Kunden.  

7.5 Reparation/udskiftning foretages af en af Leverandøren antaget installatør hos Kunden, medmindre Leverandøren finder det hensigtsmæssigt, at Ladestanderen repareres eller udskiftes hos Leverandøren.

7.6 Kræver demontering eller montering af Ladestanderen speciel fagkundskab, er Leverandøren forpligtet til at foretage sådan demontering og montering. Er en sådan speciel fagkundskab unødvendig, er Leverandørens forpligtelse vedrørende den mangelfulde del opfyldt, når Leverandøren har leveret en tilbørligt repareret eller udskiftet del til Kunden.

7.7 Leverandøren udlåner en midlertidigt Ladestander til kunden, hvis dette er nødvendigt i forbindelse med reparation. Det udlånte Produkt kan være af en anden type og/eller brugt, men vil levere tilsvarende effekt.

7.8 Leverandøren afholder samtlige forsendelses- og reparationsomkostninger i forbindelse med en defekt Ladestander. Hvis reparationsomkostningerne overstiger værdien af en ny Ladestander, forbeholdes retten til at erstatte den defekte Ladestander med en tilsvarende type. Kunden sørger for og afholder omkostninger til nedtagning af den defekte Ladestander og opsætning af den nye Ladestander.

8 ELAFGIFTSREFUSION

8.1 Det er en betingelse for indgåelse af en Elrefusionsaftale, at Leverandøren leverer elektricitet til Kundens Forbrugssted under en særskilt indgået elaftale.

8.2 Det er en betingelse for indgåelse af en Elrefusionsaftale og Serviceaftale, at Leverandøren skriftligt har godkendt Kundens Ladestander og opsætningen heraf forud for Aftalens indgåelse.

8.3 Kunden har mulighed for at modtage afgiftsrefusion fra Leverandøren. Kunden accepterer, at Leverandøren er ansvarlig for drift og risiko af Ladestanderen ifølge SKAT’s juridiske vejledning E.A.4.6.3.2 vedrørende godtgørelse af afgift af elektricitet.

8.4 For at kvalificere sig til refusion af elafgiften skal Kunden:

8.4.1 Betale fuld afgift på den elektricitet, der bruges til Ladestanderen.

8.4.2 Ikke modtage nogle former for refusion på elektricitet gennem andre ordninger, herunder men ikke begrænset til, solceller, jordvarmepumper, husstandsvindmøller og elvarme.

8.5 Leverandøren udbetaler refusion af elafgiften. Prisen på refusion af elafgift tilpasses løbende i takt med ændringer i Skatteministeriets til enhver tid gældende takster.

8.5.1 Refusion standses, såfremt Ladestanderen er under reparation eller er defekt.

8.5.2 Kunden skal på anmodning udlevere sin elregning til Leverandøren.

8.5.3 Kunden giver samtykke til, at Leverandøren på anmodning må levere følgende dokumenter til offentlige myndigheder:

·        Billeder af måler med kWh-tal

·        Billeder af måler og Ladestanderens opsætning

·        Kopi af Aftalen

·        Kopi af Kundens elregning

9 TILBAGEBETALING AF ELREFUSION

9.1 Udbetaling af elrefusion sker automatisk og efter hver opladning med en Ladestander støttet af Monta. For så vidt angår Ladestandere uden internet og med intern måler sker udbetaling ved indrapportering af billeder i Monta.

9.2 Kunder med Ladestandere uden internet (offline) med intern synlig måler skal uploade billeder af måleren og opladeren i Monta. Refusionsbetaling sker efter upload af dokumentation. 

9.3 Såfremt Ladestanderen er offline eller ikke integreret med Monta, er Leverandøren ikke forpligtet til at erstatte tabt refusion for perioden.

9.4 Elrefusionen deponeres i Kundens virtuelle wallet hos Monta, hvorfra den af Kunden kan overflyttes til Kundens bankkonto.

10 OPSIGELSE OG OPHØR

10.1 Kunden kan opsige Elrefusionsaftalen igennem Monta, hvorefter Elrefusionsaftalen fortsætter indtil næste betalingsdato. Såfremt Elrefusionsaftalen skal stoppes øjeblikkeligt, f.eks. på grund af jordvarme eller solceller, skal Kunden kontakte Leverandøren på energy@zapp.dk. Kunden vil i disse tilfælde ikke være berettiget til at få refunderet et eventuelt forudbetalt beløb.

10.2 Ved opsigelse af Elrefusionsaftalen mister Leverandøren mulighed for fjernaflæsning samt adgang til Kundens kontoinformationer, hvorfor Leverandøren ikke kan udbetale, refundere eller assistere Kunden efter udløbet af opsigelsesperioden.

10.3 Kunden kan opsige sin Serviceaftale ved at kontakte Leverandøren på energy@zapp.dk. Serviceaftalen er opsagt, når Kunden har modtaget skriftlig bekræftelse fra Leverandøren.

10.4 Serviceaftalen fortsætter herefter indtil næste betalingsdato, hvor den automatisk udløber.

10.5 Hvis Kunden flytter adresse fra Forbrugsstedet, er Kunden forpligtet til på forhånd at oplyse Leverandøren herom. Aftalen fortsætter på den nye adresse (det nye Forbrugssted), medmindre Kunden samtidig opsiger Aftalen. Prisen for Serviceaftalen på det nye Forbrugssted fastsættes til Leverandørens pris, der er gældende i det pågældende netområde, som Forbrugsstedet flytter til. Meddelelse om flytning skal gives til Leverandøren tidligst 2 måneder og senest 7 arbejdsdage inden flytningen. Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering skal Leverandøren straks underrettes herom.

11 OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER

11.1 Kundens rettigheder eller forpligtelser ifølge Aftalen kan hverken helt eller delvist overdrages uden Leverandørens forudgående skriftlige samtykke, medmindre andet er bestemt ved lov. Leverandøren må uden Kundens samtykke gennemføre sådanne overdragelser til et nuværende eller fremtidigt koncern- eller interesseforbundet selskab i Europa og/eller som led i en hel eller delvis overdragelse af sine aktiviteter (aktiver og passiver) til en tredjemand, der opfylder betingelserne for at drive el-leverandørvirksomhed i Danmark.

12 ERSTATNING OG ANSVAR

12.1 Parterne er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i Betingelserne eller i Aftalen mellem Parterne. Leverandøren er ikke ansvarlig for skade eller tab i forbindelse med fejl og afbrydelser i elnettet. Leverandøren er endvidere ikke ansvarlig for skade og tab som følge af indskrænkninger eller begrænsninger pålagt af Netselskabet, den systemansvarlige virksomhed, Energinet, eller den nordiske elbørs, Nord Pool.

12.2 Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for Kundens tab, herunder driftsomkostninger og tab af ordrer, indtægt, omsætning, tid, goodwill, offentlige tilskud eller andre indirekte tab eller skader, uanset årsagen hertil.

12.3 Leverandøren er uden ansvar for eventuelle tab, som Kunden måtte lide i kraft af, at denne tillige som erhvervsdrivende forsynes med/aftager elektricitet fra/på Forbrugsstedet. Kunden opfordres til at tegne driftstabsforsikring.

13 MISLIGHOLDELSE

13.1 Hvis en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til Aftalen væsentligt, har den anden Part ret til at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning.

13.2 Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. Kundens manglende betaling eller Kundens tilsidesættelse af sine forpligtelser for, at Leverandøren kan opfylde Serviceaftalen. Hvis Kunden misligholder sine betalingsforpligtelser, er Leverandøren berettiget til at indberette dette til godkendte kreditoplysningsbureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler. Hvis Kundens Netselskab eller den systemansvarlige virksomhed, Energinet, afbryder eller begrænser leverancerne til Kunden som følge af forhold, der ikke skyldes Kunden, betragtes dette ikke som misligholdelse af Aftalen.

13.3 Ved dødsfald, begæring om rekonstruktionsbehandling, begæring om konkurs eller indledning af gældssanering, skal Leverandøren straks underrettes herom. Leverandøren kan i disse tilfælde forlange sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering under Aftalen, dog ikke i forbindelse med rekonstruktionsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov.

14 FORCE MAJEURE

14.1 I tilfælde af force majeure suspenderes Leverandørens og Kundens forpligtelser overfor hinanden i henhold til Betingelserne og/eller særskilt aftale, så længe force majeure består. Force majeure forholdet skal søges overvundet hurtigst muligt. Den berørte Part skal straks skriftligt orientere den anden Part om forholdet og oplyse om, hvornår det forventes afhjulpet. Force majeure foreligger, hvis Leverandøren eller Kunden forhindres i at opfylde Aftalen på grund af forhold, der indtræder efter Aftalens indgåelse, og som er uden for den pågældende Parts kontrol. Force majeure kan især foreligge i tilfælde af nedennævnte forhold (ikke udtømmende):

·        Ekstraordinære naturkræfter, herunder jordskælv, stormflod og isvinter

·        Samfundsfjendtlige handlinger, herunder krig, borgerlig opstand eller terror

·        Brande, ildsvåde og hærværk

·        It-manipulation eller andre utilsigtede hændelser, som forårsager it-og kommunikationsnedbrud

·        Sammenbrud eller skade på El-anlæg, der ikke skyldes Netselskabets fejl eller forsømmelser

·        Umulighed med hensyn til at opnå nødvendig arbejdskraft, maskiner, materialer eller underentreprenører.

·        Arbejdsstridigheder, herunder, men ikke begrænset til, strejker og lockouter

·        Forhindringer relateret til pandemier, epidemier, veterinære sygdomme samt lignende forhold

14.2 Force majeure foreligger desuden, hvis en Part kun ved afholdelse af uforholdsmæssige økonomiske omkostninger kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Aftalen. Pengemangel er ikke force majeure. Kan Leverandøren ikke opfylde sine forpligtelser efter Aftalen på grund af, at Netselskabet eller den systemansvarlige virksomhed, Energinet, har erklæret force majeure i distributions- og/eller transmissionssystemet, udgør dette forhold tillige force majeure i forholdet mellem Leverandøren og Kunden.

15 LOVVALG OG VÆRNETING

15.1 Betingelserne er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med enhver Aftale, tilbud eller Ordrebekræftelse udstedt af Leverandøren inklusiv, men ikke begrænset til, tvister om accept af Betingelserne, skal behandles efter dansk ret (uanset de danske lovvalgsregler). 

Enhver tvist skal behandles ved de danske domstole og retslige skridt skal iværksættes ved Retten i Sønderborg som første instans.